HuggeBlog

HuggeBlog

Om HuggeBlog'en

Her kan der skrives løst og fast om oplevelser og udfordringer med at have fjerkræ.

Søgaards æggekage

MadopskrifterPosted by Ann-Rikka Mon, May 14, 2012 12:08:16
Til 4 personer

Ingredienser til selve æggekagen:
1 stort løg i tynde skiver
2 fed presset hvidløg
4 kartofler i tynde skiver
12 æg
300 g chorizo-pølse i tern eller skiver
½ dåse tomatpure
Paprika, chili, salt og peber efter smag

Ingredienser til tilbehør:
1 rød peberfrugt i strimler
½ agurk i skiver
12 cherrytomater i halve
Purløg
Tomatketchup
Rugbrød

Fremgangsmåde:
Steg kartoflerne møre i lidt olie på pande. Placer herefter kartoflerne fordelt i bunden på et ovnfast fad.
Steg løg, hvidløg, paprika og chili på panden til dette er mørt, tilsæt chorizo-pølsen og steg et par minutter. Fordel blandingen over kartoflerne i fadet.
Pisk med en gaffel æggene sammen med tomatpure, salt og peber. Hæld æggeblandingen over i fadet.
Steg i ovn ved 200 grader i 20-30 min, hold øje. Er færdig når æggemassen er gylden og fast.

Serveres pyntet med peberfrugt, tomat og agurk. Et drys purløg fuldender værket.
Spis rugbrød og evt. tomatketchup til.


Tip: Kan også laves helt i pande, men er lidt besværlig at vende, bliver dog bedst sådan.