HuggeBlog

HuggeBlog

Om HuggeBlog'en

Her kan der skrives løst og fast om oplevelser og udfordringer med at have fjerkræ.

den nostalgiske side

HønsPosted by Mogens Tue, August 02, 2011 21:40:18

Hvis man af og til klikker ind på Fjerkræforum, ser man ofte, at det der kører, er hønsenes forkøelse, og hvad der kan gøres ved det

I gamle dage da farfar, og jeg var drenge,da blev hønsene også forkølede, det er ganske vist og hvad kunne man gøre ved det dengang, jo det har Professor Aksel Milthers beskrevet i håndbogen for mindre landbrug i det herrens år 1948,

I efterårstiden er høns ret udsat for at blive forkølede, det gælder om i denne tid, d. v. s. i Oktober måned, at passe på, der altid er tørt på gulvet, strø en gang ekstra. Luk ikke hønsene for tidligt ud om morgenen, vent til rim eller dug er gået af græsset. Så snart det første tilfælde af forkøelse viser sig, sættes ind for at hindre smittespredning. Der kan blandes lidt Lugols opløsning ( ca. 20 dråber pr. liter ) i drikken. Og for at styrke hønerne kan der gives 5 - 6 dråber pr. høne af nævnte Lugolsopløsning i blødfoderet. I stedet for Lugols opløsning kan i drikken anvendes Kloramin ( 1 g pr. liter ), Manganoversurt kali ( så meget at vandet bliver rødvinfarvet ) eller Metylenblåt ( så meget at vandet farves himmelblåt ).

Er vejret ugunstigt efterår og vinter, holdes hønsene helt inde, der må da i huset være adgang til groft grus eller småsten. I meget kolde perioder om vinteren kan det måske være på sin plads at fyre i hønsehuset, ovnen fra en kyllingemoder til fast brændsel kan eventuelt stilles op i hønsehuset, og bruges som varmegiver.Det er i sådanne perioder ligeledes heldigt,at man gør mest muligt for at gøre huset lunt, der kan eventuelt lægges et lag halm op under loftet, sætteshalmmåtter, papirsække og lign. på væggene, eller der kan kastes sne op mod huset, alle sådanne el. lign. foranstaltninger har ofte meget stor betydning, der må ikke blive så koldt i et hønsehus, at drikkevandet fryser.

sådan var det dengang: indspark af Mogens Jensen