HuggeBlog

At blive hønseejerOplevelser

Posted by Ann-Rikka Mon, December 17, 2012 22:06:00

Hvordan finder man på at skulle have høns? Tja, jeg kan da fortælle min historie smiley.

Det hele startede da jeg var 11 år. Jeg havde et marsvin som kæledyr, men som så mange andre børn hungrede jeg efter dyr i det hele taget. Jeg gik ture med samtlige af vejens hunde og vi havde en stor og fin volierer med nymfeparakitter (en enkel af dem tam) samt undulater. Men jeg ville have flere dyr, ærgerligt far og mor satte en grænse. En ting ville de dog gerne give lov til: HØNS, nærmere betegnet dværghøns. Derfor blev halvdelen af legehuset/fuglehuset omdannet til hønsehus og volieren kunne de dele. Min far var ivrig deltager i projektet og hjalp hele vejen igennem.

4 høns af ubestemmelig herkomst blev indkøbt. De var ikke tamme, men det blev de hurtigt. Inden længe var de på tur i haven, med mig som vogter og en tur på cykelstyret fik de også tit. De blev i den grad kælet og nusset. De kom når man kaldte og var i det hele taget rigtig hyggelige at have gående rundt og klukke mellem benene på os. Hønsene holdt et par år eller 3 og et par stykker af dem, var endda med til min konfirmation. Men høns holder ikke evigt og måske de var en kende indavlede, for de blev aflivet en for en af øksen pga. forskellige dårligdomme.

Nu havde jeg fået lidt blod på tanden og med et tomt hønsehus købte vi rugeæg af racen danske brune dværglandhøns hos Lars Lilholm, han havde desværre ikke høns han ville af med på det tidspunkt. Vi lånte en gammel fladruger af nogle bekendte og ventede og ventede. Ud kom 2 snoldede kyllinger. Rugemaskinen var en noget gammel model og vores ekspertise nok ikke den bedste. De to kyllinger viste sig senere at være en hane og en høne. Hønen døde senere, men hun havde også hele tiden skrantet. Derimod var der masser af livskraft i hanen, som blev helt utroligt tam. Inden længe fløj han op på armen/skulderen når man kaldte og han fulgte mig rundt i haven, som en lille hund.

Se en elsket hane og en skrantende høne er jo lidt spinkelt grundlag for en avlsstamme, så jeg modtog med posten 3 høns fra Erik Jacobsen på Fyn. Om hanen levede op til standarden? Tja, sikkert ikke, men min forstand på området var lille og mit hjerte stort, så det var hvad jeg havde at gøre godt med smiley.

Et nyt hønsehus blev bygget, stadig med plads til høns og fugle for sig, dog med delt voliere, men disse nye høns, så snart deres snit til at overfalde fugle på grøntjagt. Så fuglene måtte desværre flytte ud på en gård med volierer i massevis.

Rugeæg blev taget fra og afleveret ved en avler, så de kunne blive ruget ud af en ekspert. 5 kyllinger ud af rigtig mange æg endte vi op med. Øv øv, ikke mange, men nu skulle det blive spændende hvad der var hvad. Kyllingerne stod vanen tro under arkitektlampen på mit værelse. De blev jævnligt taget op og faldt også tit i søvn på min mave. Snart blev de store nok til at flytte i hønsehus i sommervarmen.

Jeg meldte mig ind i Danmarks fjerkræavlerforening, Specialklubben for danske landhøns og den lokale klub: Fjerkræklubben for Slagelse og omegn. De små nye kyllinger skulle have ringe på og det fik de. Heldigvis afholdt Fjerkræklubben for Slagelse og Omegn en ungdyrsdag på Slagelse bibliotek, hvor man kunne lærer lidt om standarder og hvordan man gør udstillingsklar. Dyr måtte man gerne tage med, så snakken kunne gå ud fra disse. Vi anede jo ikke rigtig hvad vi havde mellem hænderne, så hvorfor ikke? De 5 ungdyr blev derfor fragtet til Slagelse bibliotek.

Leif Overgaard var meget begejstret for de 5 og mente bestemt jeg burde udstille dem. Især var han begejstret over hvor tamme de var, det var jo ligefrem som om de sprang op i hånden på ham, når han rakte den derind i buret. Ja, han skulle bare have vidst deres opvækst.

De 5 ungdyr blev derfor tilmeldt udstillingen i Slagelse og dagen oprandt for deltagelse. På mødet havde vi heldigvis lært om fodvask, sprit og margarine. Så hønsene strålede på dagen. Spændt tog vi derud da udstillingen åbnede om lørdagen. Havde jeg mon fået en bette ærespræmie. En flot bedømmelse mødte os, faktisk ryddede jeg alle ungdomspokaler. Så kom turen til kredsudstillingen og her endte jeg nærmest med at skulle have trailer med for at fragte pokaler og præmier hjem, for her var det ikke kun ungdomspræmierne jeg vandt. Teenagepinligt at stå der som juniormedlem med sine eneste 5 dyr og så rydde det hele. Men sjovt og forunderligt i bagklogskabens lys.

Den tamme hane fungerede i et par år upåklageligt som avlshane, trods lidt for stor og grov kam med tendens til at hænge lidt. Hjertet kunne ikke helt forenes med at aflive ham. En lille anekdote om ham: En dag fløj en påfuglehøne ned i haven. Vi forsøgte at fange hende, men hun smuttede igen og igen fra os og fløj op på tagryggen af huset. Hun så dog ud til at være vældig interesseret i vores høns, så jeg hentede ”hansemand” og gik en tur gennem haven. Påfuglen blev vild i varmen og fløj lige ned i rumpen af den yderst forbløffede og skrækslagne hane. Han strøg af sted, men var dog en kende modvillig mod at lede dette monster om til hans høns. Men med mig som bagtrop tog han mod til sig og smuttede ind i den tomme hønsegård, der ventede på årets kyllinger. Påfuglen strøg bagefter og hanen piskede hjulbenet ud af lågen og op i favnen på mig, med øjne så store som tekopper. Påfuglen var nu fanget og hanen kunne i ro og mag glo på den fra den anden side af tråden, så faldt hjertet langsomt på plads i brystkassen igen, efter at have hamret rundt i halsen. Påfuglen fandt sit gamle hjem og hanen nød freden. En forelsket påfugl, der skriger på den anden side af hegnet, kan gå selv haner på nerverne.

I årene efter den første deltagelse på udstilling gik det op og ned med præmierne, men med generelt gode bedømmelser. Man lærer hurtigt hvad der tegner godt og hvad der ikke gør. Senere fik jeg dog også flere stammer og flere ungdyr at sorterer i, men jeg vandt ikke altid. Så i bagklogskabens lys er det lidt sjovt at de 5 dyr dengang alle var så gode.

Så kom tiden for videreuddannelse og jeg overlod derfor min avl til min far. Han har siden udbygget bestanden med hvide danske landhøns og har udvidet antallet af hønsehuse betragteligt. Året efter han overtog flokken, ja, så endte han som klubmester, ak ja, utak er verdens løn smiley.

Efter år med uddannelse og familieforøgelse, blev det igen tid til at få høns. Børn har jo godt af dyr omkring sig og jeg mente bestemt ikke at 3 katte og en hest er noksmiley, så derfor blev et legehus indrettet til høns i 2011. Jeg har tabt mit hjerte til den lille landhøne, men nu med en tvist. Så overvejelserne gik på luttehøns eller gumpehøns. Valget endte på luttehøns, da min far havde en bette hane rendende efter Leif Overgaards bestand. Denne lille hane samt 3 langbenede høns af min gamle stamme endte derfor på matriklen. Dette førte til 14 kyllinger i år 2012, hvoraf der var 4 kortbenede høner og 3 kortbenede haner.

Så fremadrettet bliver det spændende hvad dette nye kapitel kan fører til. Om jeg kan få lutter der nærmer sig standarden ud af dette spinkle materiale med rødder mange år tilbage og med få tillæg pr. år. Historien om hvordan den danske luttehøne blev reddet, er også værd at fortælle, men det har andre gjort før mig.

Se det var lidt om hvordan jeg blev hønseejer og senere avler.

Frysning af ægMadopskrifter

Posted by Ann-Rikka Tue, May 29, 2012 16:30:56

Selvom æg kan holde sig længe kan det være svært at spise sig igennem et kæmpe overskud, og i vintermånederne kan vi tit mangle trods lys og rigeligt vand. Derfor kan man fryse æg ned på følgende måde:

Slå æggene ud og pisk blommer og hvider sammen.
Kom de sammenpiskede æg i en frysepose i det antal, som du plejer at bruge, når du laver æggekage eller bager.
Skriv uden på posen, hvor mange æg den indeholder.

Så skulle der også være æg til de kolde vintermåneder.

Søgaards æggekageMadopskrifter

Posted by Ann-Rikka Mon, May 14, 2012 12:08:16

Til 4 personer

Ingredienser til selve æggekagen:
1 stort løg i tynde skiver
2 fed presset hvidløg
4 kartofler i tynde skiver
12 æg
300 g chorizo-pølse i tern eller skiver
½ dåse tomatpure
Paprika, chili, salt og peber efter smag

Ingredienser til tilbehør:
1 rød peberfrugt i strimler
½ agurk i skiver
12 cherrytomater i halve
Purløg
Tomatketchup
Rugbrød

Fremgangsmåde:
Steg kartoflerne møre i lidt olie på pande. Placer herefter kartoflerne fordelt i bunden på et ovnfast fad.
Steg løg, hvidløg, paprika og chili på panden til dette er mørt, tilsæt chorizo-pølsen og steg et par minutter. Fordel blandingen over kartoflerne i fadet.
Pisk med en gaffel æggene sammen med tomatpure, salt og peber. Hæld æggeblandingen over i fadet.
Steg i ovn ved 200 grader i 20-30 min, hold øje. Er færdig når æggemassen er gylden og fast.

Serveres pyntet med peberfrugt, tomat og agurk. Et drys purløg fuldender værket.
Spis rugbrød og evt. tomatketchup til.


Tip: Kan også laves helt i pande, men er lidt besværlig at vende, bliver dog bedst sådan.

Iransk æggeret med auberginerMadopskrifter

Posted by Ann-Rikka Wed, January 18, 2012 10:55:46

Med mange høns i haven kan det blive en udfordring at spise sig gennem de mange æg. Her er en anderledes version af en kødløs ret, men med en hel del æg. Retten har jeg taget til mig fra en Iransk kollega, der serverede dette på en kold og kedelig aftenvagt.

4 personer:

Ingredienser
2 auberginer
2 fed hvidløg
2 dåser hakket tomat
8 æg
1 tsk. sød chili
Stærkt chili efter smag
Salt og peber

Tilbehør
Kogte løse ris og evt. brød

Fremgangsmåde

Skyl og vask auberginerne
Prik huller i dem med en gaffel
Bag auberginerne i ovnen ved 200 grader i 45 min, så de bliver bløde
Pil skinnet af auberginerne og smid det ud (auberginerne kan med fordel bages i god tid og afkøles inden de pilles, ellers er det en hot affære)
Skær auberginerne i mindre stykker
Hak hvidløg og steg dem i lidt olie sammen med chili
Steg auberginerne i kort tid sammen med ovenstående
Hæld de hakkede tomater ved og blend hele molevitten med en stavblender
Koges op (pas på det sprøjter, så rør i det eller læg låg på)
De 8 æg slås ud og æggemassen piskes i den kogende aubergine/tomatmasse
Simre ca. 10 min under omrøring eller med låg
Smag til med salt og peber

Velbekommen



Efter udstilling 2011 - En sjov oplevelse med dværg landhønsHøns

Posted by Ann-Rikka Tue, January 17, 2012 12:20:23

Dette indlæg skrives på vejne af Jørgen Olsen

Som alle udstillere ved, er der et problem med hanerne, når de kommer hjem fra udstilling; så kan de ikke sættes sammen i hønsegården igen uden voldsomme kampe. Man kan komme ud for at de slå hinanden ihjel. Men i 2011 skulle det prøves, om det kunne lade sig gøre at sætte dem sammen igen.

Jeg har gennem nogle år, beholdt de gamle avlshaner til at styre flokken af unge haner, og det går rigtig godt. På den måde bliver der nemlig aldrig kamp om rangfølgen, det er den gamle der står øverst, så det er ham der dominerer flokken.

I fire år har min kone haft hvide dværg landhøns og disse haner har jeg altid sat tilbage til den gamle, når de kom hjem fra udstilling. Dette medførte selvfølgelig lidt uro et øjeblik, men de faldt hurtigt til ro og alt var som før de havde været i byen.

Efter udstilling i 2011 prøvede jeg så med de brune. Jeg havde en gammel og 6 unge gående i en voliere, de 3 havde været på udstilling og væk fra flokken i 3 døgn, så det var med lidt spænding, jeg satte dem tilbage i flokken. Det der nu skete var virkeligt en af de oplevelser, der gør det sjovt at holde høns:

Efter de var sat ind i huset, gik de ud i volieren, der stod den gamle og tog imod dem. Tilsyneladende kendte de ham, for de gik i en bue uden om ham. Den næste der stod og tog imod, var nr. 2 i rangfølgen, ham skulle de heller ikke nyde noget af at udfordre, men han kom til at spille en meget central rolle, den næste halve time. Hver gang der var optræk til kamp, og det var der tit. Så var det den næstkommanderende der gik ind og skilte de stridende parter, det varede en halv times tid før freden var genoprettet og der var faldet ro over flokken med haner.
Hvor var så den gamle øverstkommanderende avlshane henne i alt dette? Skulle han ikke hævde sin position i ranglisten? Nej det var ikke nødvendigt. I stedet fløj han op og stillede sig på brættet over indgangen og overlod arbejdet til en anden. En rigtig chef får jo også altid andre til at arbejde for sig.

Konklusionen på denne lille sjove historie må være at man aldrig skal fjerne den dominerende hane fra flokken, for han skal nok holde styr på tropperne selvom der går et par dage uden de ses. Uden ham kan det gå grueligt galt.

Med venlig hilsen Jørgen Olsen



Dværg Landhøns på udstilling 2011Høns

Posted by Niels Lilholm Wed, December 28, 2011 21:41:31

Danske Landhøns i dværg på udstilling i Slagelse, den 12. og 13. november 2011

I efteråret 2010 henvendte Jørgen Olsen fra Slagelse Fjerkræklub sig for at høre om jeg eventuelt ville overveje, at sige ja til at bedømme på Slagelse Fjerkræklubs udstilling i efteråret 2011, da han forventede, at der ville blive udstillet mange danske Landhøns på den kommende udstilling.

Da jeg altid har haft stor interesse i danske landhøns sagde jeg trods nedjustering i min dommergerning alligevel ja til at bedømme ved udstillingen i efteråret 2011.

Glæden var da også stor, da jeg fik besked på hvad jeg skulle bedømme ved udstillingen i efteråret 2011. Meldingen var i alt 60 dyr fordelt med 48 danske landhøns i dværg i brune og hvide, derudover 12 langshan i dværg, som jo er en anden af mine favoritracer, så udgangspunktet kunne ikke blive bedre.

Men nu til dagen hvor der skulle bedømmes. Tankerne er slevfølgelig mange når man som dommer møder op på udstillingen. Da jeg ikke de seneste år har haft lejlighed til selv at besøge udstillingen i Slagelse, men havde hørt, at der havde været udstillet mange landhøns i dværge, men dyr i meget forskellig kvalitet, så var jeg specielt spændt på at se hvordan niveauet var?

Ved en hurtig gennemgang var mit første indtryk af de udstillede landhøns i dværg, at der var tale om en rigtig fin samling, generelt med dyr af god kvalitet, ligesom jeg var overbevist om at der også ville være dyr med point i den høje ende.

Herefter til konkret bedømmelse af de udstillede dyr, som jo nogle gange ændrer den første opfattelse meget. Det var heldigvis ikke tilfældet i Slagelse. Generelt var de udstillede brune danske landhøns i dværg i en kvalitet som helt klart kan gøre sig gældende på Landsudstillingen i Danmark, jeg vil derfor gerne opfordre udstillerne til fremover at udstille på kommende landsudstillinger.

De udstillede brune, såvel haner som høner havde alle et fint racepræg, fin type, god størrelse, gode hoveddele og generelt fin fjerdragt og farve. Enkelte haner havde lidt lav vingebæring, ligesom enkelte var lidt for skråstillet og med for flad halestilling. Farvemæssigt var der stabilitet og kun med få ønsker om forbedring af halstegningen hos hanerne og risling i overfarven ved hønerne. Velfortjent 96 point til både en hane og en høne, og flere fulgte tæt på, flot.

De udstillede hvide landhøns i dværg var en fin repræsentation af denne ret sjældne variant. Dejligt at se de hvide dværg landhøns i en fin og velplejet kvalitet, hvor der dog fortsat er ønsker til forbedring af kropsbredde og brystdybde, samt lidt bedre vingeværing, specielt ved hanerne.

Når jeg nu alligevel også fik lejlighed til at bedømme langshan i dværg,

En fin samling af både sorte og blå. Dejligt at se velplejede dyr med fin højde og stræk. Fin type, farve og fjerdragt, samt generelt fine hoveddele. Ved hønerne skal der dog generelt passes på, at de ikke bliver for korte, da halen derved ikke kan afsluttes med den for racen karakteristiske sukkertop

Tak for en god oplevelse med at bedømme jeres dyr.

Niels Lilholm

den nostalgiske sideHøns

Posted by Mogens Tue, August 02, 2011 21:40:18

Hvis man af og til klikker ind på Fjerkræforum, ser man ofte, at det der kører, er hønsenes forkøelse, og hvad der kan gøres ved det

I gamle dage da farfar, og jeg var drenge,da blev hønsene også forkølede, det er ganske vist og hvad kunne man gøre ved det dengang, jo det har Professor Aksel Milthers beskrevet i håndbogen for mindre landbrug i det herrens år 1948,

I efterårstiden er høns ret udsat for at blive forkølede, det gælder om i denne tid, d. v. s. i Oktober måned, at passe på, der altid er tørt på gulvet, strø en gang ekstra. Luk ikke hønsene for tidligt ud om morgenen, vent til rim eller dug er gået af græsset. Så snart det første tilfælde af forkøelse viser sig, sættes ind for at hindre smittespredning. Der kan blandes lidt Lugols opløsning ( ca. 20 dråber pr. liter ) i drikken. Og for at styrke hønerne kan der gives 5 - 6 dråber pr. høne af nævnte Lugolsopløsning i blødfoderet. I stedet for Lugols opløsning kan i drikken anvendes Kloramin ( 1 g pr. liter ), Manganoversurt kali ( så meget at vandet bliver rødvinfarvet ) eller Metylenblåt ( så meget at vandet farves himmelblåt ).

Er vejret ugunstigt efterår og vinter, holdes hønsene helt inde, der må da i huset være adgang til groft grus eller småsten. I meget kolde perioder om vinteren kan det måske være på sin plads at fyre i hønsehuset, ovnen fra en kyllingemoder til fast brændsel kan eventuelt stilles op i hønsehuset, og bruges som varmegiver.Det er i sådanne perioder ligeledes heldigt,at man gør mest muligt for at gøre huset lunt, der kan eventuelt lægges et lag halm op under loftet, sætteshalmmåtter, papirsække og lign. på væggene, eller der kan kastes sne op mod huset, alle sådanne el. lign. foranstaltninger har ofte meget stor betydning, der må ikke blive så koldt i et hønsehus, at drikkevandet fryser.

sådan var det dengang: indspark af Mogens Jensen

Projekt "Hønsekoloni"Oplevelser

Posted by Ann-Rikka Fri, July 15, 2011 22:59:05

Et projekt "Hønsekoloni" gik igang. Måske dette indlæg kan lokke Jørgen ud af busken med friske billeder og en historie om projektet. Disse første 6 billeder fortæller i hvert fald hvad det var Jørgen overtog.

De nederste 7 billeder viser det indtil videre færdige projekt.

Så må jeg (Jørgen) hellere svare på opfordringen:

En lille historie i ord og billeder om hvordan et lille hønsehus med tilhørende voliere udviklede sig. Når man virkeligt brænder for en ting, i dette tilfælde høns og i særdeleshed den danske landhøne i dværg, så bliver et lille hønsehus i baghaven hurtigt for lille.
Heldigvis var der i nærheden af hvor jeg bor en fjerkrækoloni med en ledig have som jeg lejede. Selve de bygninger der er i haven køber man.
Det der skulle forestille et hønsehus, var stort set kun nogle blikplader stillet på højkant. Der var store åbninger i stedet for vinduer. Det var i år 2003 projekt ombygning startede.
Jeg tror det varede et par år før huset var som jeg ønskede det, med isolerede vægge, tag og termovinduer. Rigtig godt om vinteren, så fryser hverken vand eller æg.
I 2006 fik min kone også lyst til at holde høns, de skulle være hvide, så hvad var mere nærliggende end at vælge hvide danske landhøns i dværg. Nu har vi så brune og hvide landhøns i dværg gående i vores voliere. Se det er historien om hvordan 2 høns og en hane i et lille hus i baghaven kan udvikle sig.


CitronkyllingMadopskrifter

Posted by Ann-Rikka Fri, July 15, 2011 22:48:10

4 personer

Ingredienser:
2 hele kyllinger
3 citroner, øko
2 kviste frisk rosmarin
6 fed hvidløg
200 gram
Salt
Peber

Tilbehør:
400 gram spaghetti
100 gram parmasanost

Istandgør kyllingerne.
Tør kyllingerne med køkkenrulle.
Vask Citronerne.
Lav en kryddersmør med citronskal, hvidløg (2 fed), 1 kvist rosmarin, salt og peber.
Skær citronerne i tynde skiver.
Løsen huden på brystet af kyllingerne forsigtigt med hænderne.
Smør kryddersmørret ud under huden på bryst samt overalt på huden.
Gnid kyllingerne indvendig med salt og peber.
Kom de resterende hvidløg, næsten alle citronskiver og rosmarin ind i kyllingerne.
Læg et par citronskiver over brystet.

Læg kyllingerne med brystet opad i et ildfast fad. Den brunes i en 250 grader C varm ovn i 15 minutter.

Skru derefter ned for ovnvarmen og steg videre på 200 grader i ca. 60 min.

Server med spaghetti og parmasanost som tilbehør.

Velbekommen