HuggeBlog

HuggeBlog

Om HuggeBlog'en

Her kan der skrives løst og fast om oplevelser og udfordringer med at have fjerkræ.

Frysning af æg

MadopskrifterPosted by Ann-Rikka Tue, May 29, 2012 16:30:56
Selvom æg kan holde sig længe kan det være svært at spise sig igennem et kæmpe overskud, og i vintermånederne kan vi tit mangle trods lys og rigeligt vand. Derfor kan man fryse æg ned på følgende måde:

Slå æggene ud og pisk blommer og hvider sammen.
Kom de sammenpiskede æg i en frysepose i det antal, som du plejer at bruge, når du laver æggekage eller bager.
Skriv uden på posen, hvor mange æg den indeholder.

Så skulle der også være æg til de kolde vintermåneder.

Søgaards æggekage

MadopskrifterPosted by Ann-Rikka Mon, May 14, 2012 12:08:16
Til 4 personer

Ingredienser til selve æggekagen:
1 stort løg i tynde skiver
2 fed presset hvidløg
4 kartofler i tynde skiver
12 æg
300 g chorizo-pølse i tern eller skiver
½ dåse tomatpure
Paprika, chili, salt og peber efter smag

Ingredienser til tilbehør:
1 rød peberfrugt i strimler
½ agurk i skiver
12 cherrytomater i halve
Purløg
Tomatketchup
Rugbrød

Fremgangsmåde:
Steg kartoflerne møre i lidt olie på pande. Placer herefter kartoflerne fordelt i bunden på et ovnfast fad.
Steg løg, hvidløg, paprika og chili på panden til dette er mørt, tilsæt chorizo-pølsen og steg et par minutter. Fordel blandingen over kartoflerne i fadet.
Pisk med en gaffel æggene sammen med tomatpure, salt og peber. Hæld æggeblandingen over i fadet.
Steg i ovn ved 200 grader i 20-30 min, hold øje. Er færdig når æggemassen er gylden og fast.

Serveres pyntet med peberfrugt, tomat og agurk. Et drys purløg fuldender værket.
Spis rugbrød og evt. tomatketchup til.


Tip: Kan også laves helt i pande, men er lidt besværlig at vende, bliver dog bedst sådan.

Iransk æggeret med auberginer

MadopskrifterPosted by Ann-Rikka Wed, January 18, 2012 10:55:46
Med mange høns i haven kan det blive en udfordring at spise sig gennem de mange æg. Her er en anderledes version af en kødløs ret, men med en hel del æg. Retten har jeg taget til mig fra en Iransk kollega, der serverede dette på en kold og kedelig aftenvagt.

4 personer:

Ingredienser
2 auberginer
2 fed hvidløg
2 dåser hakket tomat
8 æg
1 tsk. sød chili
Stærkt chili efter smag
Salt og peber

Tilbehør
Kogte løse ris og evt. brød

Fremgangsmåde

Skyl og vask auberginerne
Prik huller i dem med en gaffel
Bag auberginerne i ovnen ved 200 grader i 45 min, så de bliver bløde
Pil skinnet af auberginerne og smid det ud (auberginerne kan med fordel bages i god tid og afkøles inden de pilles, ellers er det en hot affære)
Skær auberginerne i mindre stykker
Hak hvidløg og steg dem i lidt olie sammen med chili
Steg auberginerne i kort tid sammen med ovenstående
Hæld de hakkede tomater ved og blend hele molevitten med en stavblender
Koges op (pas på det sprøjter, så rør i det eller læg låg på)
De 8 æg slås ud og æggemassen piskes i den kogende aubergine/tomatmasse
Simre ca. 10 min under omrøring eller med låg
Smag til med salt og peber

Velbekommen



Citronkylling

MadopskrifterPosted by Ann-Rikka Fri, July 15, 2011 22:48:10
4 personer

Ingredienser:
2 hele kyllinger
3 citroner, øko
2 kviste frisk rosmarin
6 fed hvidløg
200 gram
Salt
Peber

Tilbehør:
400 gram spaghetti
100 gram parmasanost

Istandgør kyllingerne.
Tør kyllingerne med køkkenrulle.
Vask Citronerne.
Lav en kryddersmør med citronskal, hvidløg (2 fed), 1 kvist rosmarin, salt og peber.
Skær citronerne i tynde skiver.
Løsen huden på brystet af kyllingerne forsigtigt med hænderne.
Smør kryddersmørret ud under huden på bryst samt overalt på huden.
Gnid kyllingerne indvendig med salt og peber.
Kom de resterende hvidløg, næsten alle citronskiver og rosmarin ind i kyllingerne.
Læg et par citronskiver over brystet.

Læg kyllingerne med brystet opad i et ildfast fad. Den brunes i en 250 grader C varm ovn i 15 minutter.

Skru derefter ned for ovnvarmen og steg videre på 200 grader i ca. 60 min.

Server med spaghetti og parmasanost som tilbehør.

Velbekommen